Endeligt energiforbrug

I dette afsnit kigges der på det endelige energiforbrug, - først helt overordnet og derefter på de enkelte anvendelsesgrupper; transport, produktionserhverv, handels- og serviceerhverv samt husholdninger.

 

Det endelige energiforbrug udtrykker forbruget hos slutbrugerne dvs. private og offentlige erhverv samt husholdninger. Formålene med energianvendelsen er fremstilling af varer og tjenester, rumopvarmning, belysning og andet apparatforbrug samt transport. Hertil kommer forbrug til ikke energiformål fx smøring, rensning og bitumen til asfaltering samt taglægning. Energiforbrug i forbindelse med udvinding af energi, raffinering og konvertering er ikke inkluderet i det endelige energiforbrug. Energiforbrug til transport – uanset forbruger – udskilles som en særlig transportkategori. Det betyder, at energiforbrug i erhverv og husholdninger opgøres ekskl. forbrug til transportformål.

 

Tabel 5. Endeligt energiforbrug fordelt på energivarer og anvendelser

 

2011

2012

2013

2014

2015

 

TJ

Endeligt energiforbrug i alt .........

10.376

8.318

8.320

7.742

7.759

Motorbenzin .....................

571

576

569

577

584

DFA ............................

134

125

149

142

146

Gasolie .........................

6.702

4.863

4.842

3.975

3.795

Petroleum .......................

1.010

807

727

660

702

Flybenzin ........................

1

6

5

2

1

Fuelolie .........................

82

55

133

461

447

LPG ...........................

4

4

3

3

3

El .............................  ................................  ................................

1.094

1.076

1.086

1.135

1.175

Fjernvarme ......................

713

777

731

747

795

Andet ..........................

65

29

73

41

110

Fordelt på anvendelser

 

 

 

 

 

Endeligt energiforbrug i alt .........

10.376

8.318

8.320

7.742

7.759

Ikke energiformål .................

65

29

73

41

110

Transport i alt ....................

1.895

1.751

1.591

1.483

1.573

Vejtransport ......................

479

469

462

434

427

Søtransport ......................

401

408

468

461

453

Luftfart .........................

723

660

593

555

560

Forsvarets transport ................

292

215

67

33

134

Produktionserhverv i alt ...........

4.475

2.546

2.632

2.358

2.233

Landbrug, skovbrug og gartneri .......

13

11

10

9

8

Fiskeri ..........................

1.617

1.842

1.875

1.807

1.691

Råstofudvinding og efterforskning .....

2.267

174

216

46

58

Fremstillingsvirksomhed .............

376

359

360

346

338

Byggeri- og anlægsvirksomhed .......

202

159

171

150

138

Handels- og serviceerhverv i alt .....

1.597

1.669

1.678

1.656

1.611

Engroshandel ....................

48

50

47

51

46

Detailhandel .....................

455

480

492

453

466

Privat service .....................

534

549

519

528

523

Offentlig service ...................

561

591

619

624

576

Husholdninger ...................

2.344

2.324

2.347

2.204

2.231

Klimakorrigeret forbrug
Endeligt energiforbrug i alt
.........

10.153

8.344

8.309

7.690

7.404

Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/END1FIN  

 

Det endelige energiforbrug var på 7.759 TJ i 2015, hvilket stort set er uændret i forhold til 2014. Sammenlignet med 2004 er energiforbruget faldet med 8,2 pct.

 

Energiforbruget i produktionserhverv tog et spring opad i 2010 og 2011 som følge af olieefterforskningsboringerne på vestkysten. I forhold til 2004 er produktionserhvervenes energiforbrug steget 2,2 pct. Forbruget til transport samt i handels- og serviceerhverv samt husholdninger har været faldende siden 2004.

 

Figur 18. Endeligt forbrug fordelt på anvendelser

Anm.: Forbrug til ikke energiformål er udeladt af figuren.

 

Olieforbruget faldt 1,2 pct. i 2015. Elforbruget inkl. elvarme steg med 3,6 pct. og forbruget af fjernvarme var 6,5 pct. højere end året før.

 

Siden 2004 er forbruget af el og fjernvarme steget henholdsvis 39,4 pct. og 17,3 pct. I samme periode er olieforbruget reduceret 16,4 pct.

 

Figur 19. Endeligt forbrug fordelt på energivarer

 

Den økonomiske aktivitet i Grønland målt ved bruttonationalproduktet (BNP) har været faldende siden 2012. I samme periode er det endelige energiforbrug ligeledes faldet eller stagneret.

 

I 2010 og 2011 buldrede energiforbruget opad med henholdsvis 16,2 pct. og 9,2 pct. som følge af de føromtalte olieefterforskningsboringer. At denne efterforskningsaktivitet imidlertid ikke slog tilsvarende igennem på den økonomiske aktivitet, fremgår af, at BNP i disse år voksede væsentlig mere afdæmpet om end pænt med 2,5 pct. i 2010 og 2,2 pct. i 2011.

 

Energiintensiteten er almindeligvis det mål, der anvendes til at vurdere energieffektiviteten. Jo lavere intensitet, des mere energieffektiv. Beregnes energiintensiteten som forholdet mellem det totale energiforbrug og bruttonationalproduktet, opnås et mål for, hvor effektivt energien anvendes inden for landets samlede økonomi.

 

I 2014 var der knyttet et klimakorrigeret faktisk energiforbrug på 0,76 TJ til hver mio. BNP mod 1,00 i 2004. Energiintensiteten er dermed faldet 23,4 pct. siden 2004, hvilket betyder at energieffektiviteten steg. Sammenlignet med 2013 faldt intensiteten med 4,4 pct. i 2014. På udgivelsestidspunktet for energistatistikken forelå der endnu ikke BNP-tal for 2015.

 

Sammenholdes udviklingen i BNP i stedet med udviklingen i det endelige energiforbrug vises et fald i energiintensiteten på 20,9 pct. fra 2004 til 2014. Reduktionen er mindre her, fordi effektiviseringerne i konverteringssektoren ikke regnes med. Intensiteten faldt 5,4 pct. i 2014 i forhold til året før.

 

Figur 20. Klimakorrigeret faktisk energiforbrug og endeligt energiforbrug pr. mio. BNP (energiintensitet)

 

Tabel 6. Endeligt elforbrug

 

2011

2012

2013

2014

2015*

 

TJ

 

Produktionserhverv i alt ...........

174

157

162

165

171

 

Landbrug og fiskeri m.m. ............

2

2

2

2

2

 

Fremstillingsvirksomhed .............

143

125

126

135

140

 

Byggeri- og anlægsvirksomhed .......

29

30

34

28

29

 

Handels- og serviceerhverv i alt .....

576

569

570

607

629

 

Engroshandel ....................

10

9

11

9

9

 

Detailhandel .....................

164

173

176

184

191

 

Privat service .....................

169

164

158

176

182

 

Offentlig service ...................

233

222

226

238

247

 

Husholdninger ...................

344

350

353

363

376

 

Endeligt elforbrug i alt .............

1.094

1.076

1.086

1.135

1.175

 

Anm.: Der er tale om foreløbige tal for det branchefordelte elforbrug i 2015, idet der på grund af manglende data fra Nukissiorfiit er benyttet samme relative fordeling som i 2014.

Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/END1FIN  

 

Handels- og serviceerhverv har med undtagelse af 2010 og 2012 været kendetegnet ved et generelt stigende elforbrug. Fra 2004 til 2015 er elforbruget steget 51,9 pct.

 

Husholdningernes elforbrug er ligeledes vokset jævnt om end ikke helt så hurtigt. Fra 2004 til 2015 er elforbruget i husholdninger steget 42,2 pct.

 

Elforbruget i produktionserhverv steg svagt fra frem til 2008, hvorefter det faldt frem til 2012. Herefter har elforbruget atter været stigende.

 

Figur 21. Endeligt elforbrug fordelt på anvendelser

 

Fra 2004 til 2009 var der en svag stigning i elforbrugets andel af det samlede energiforbrug på alle anvendelsesområder, når der ses bort fra transportområdet. Herefter faldt andelen frem til 2011, hvorefter den atter har været stigende. Andelen var på 10,0 pct. i 2004, 12,9 pct. i 2009 og 15,1 pct. i 2015.

 

I handels- og serviceerhverv har elforbrugets andel været stigende frem til 2010, hvorefter andelen faldt svagt i 2011 og fortsatte nedad i 2012 og 2013. Senest er andelen atter steget, og udgjorde 39,0 pct. i 2015. I husholdninger har elforbrugets andel vekslet mellem at stagnere og stige jævnt. I 2015 udgjorde elforbruget 16,8 pct. af husholdningernes samlede energiforbrug.

 

Figur 22. Elforbrugets andel af det samlede endelige energiforbrug